Sådan vælger du en varmepumpe
Det skal du overveje, når du skal vælge den rigtige varmepumpe til dine behov

Varmepumper er det nye buzzword i hele Europa, hvor de er blevet et bæredygtigt opvarmningsalternativ. De er ikke bare en komplet løsning til opvarmning, køling og varmt vand – de drives også af vedvarende energi. Men hvilken løsning er den rigtige for dig?
Der findes flere forskellige typer varmepumper. Den rigtige løsning afhænger af dine behov, dit budget og din bolig. Lad os se nærmere på de forskellige varmepumper, og hvad der fungerer for dig, inden du investerer.
Er en varmepumpe den rigtige løsning til min bolig?
En varmepumpe er effektiv og bæredygtig. En varmepumpe til opvarmning og køling af dit hjem er et glimrende valg til både nybyggede boliger og renovering.
Hvordan vælger man den rigtige varmepumpe?
Luft-til-luft varmepumpe
Luft-til-luft varmepumper omtales typisk som aircondition. De består af en indendørs- og en udendørsenhed, et såkaldt singlesplit-system. Du kan også vælge en udendørsenhed, som kan tilsluttes op til fem indendørsenheder - et såkaldt multisplit-system.
Deres primære funktioner er opvarmning og køling. Nogle multisplit-systemer kan også tilsluttes en varmtvandsbeholder. De er enkeltrumsløsninger og de nemmeste og billigste at installere. De fås i flere forskellige varianter: vægmonterede, som er den mest almindelige, samt gulvplacerede og skjulte.
Luft-til-vand varmepumpe
Luft-til-vand varmepumpers primære funktioner er opvarmning, køling og varmt vand via varme- og køleenheder.
Luft-til-vand varmepumper kan være lav-, middel- eller højtemperatur. De består som regel af en indendørsenhed og en udendørsenhed og er tilsluttet forskellige varme- og kølekilder. De har ofte en integreret varmtvandsbeholder.
Lavtemperaturvarmepumper er til systemer, som ikke har behov for vandtemperaturer på over 55 °C. De er mest velegnede til nybyggede boliger, da de kan tilsluttes gulvvarme, varmepumpekonvektorer og lavtemperaturradiatorer.
Højtemperaturvarmepumper er mest velegnede til ældre boliger og udskiftning af gamle kedler. De kan tilsluttes højtemperaturradiatorer, som nogle gange kræver vand på helt op til 70 °C, samt varmepumpekonvektorer.
Middeltemperaturvarmepumper er velegnede til de fleste boligtyper. De er kompatible med de fleste radiatorer.
Jordvarmepumpe
Jordvarmepumper, også kaldet geotermisk jordvarme, genererer varme fra undergrunden og er velegnede til nybyggede boliger og ved udskiftning af eksisterende jordvarmepumper. De fungerer effektivt selv i områder med ekstremt lave temperaturer. De består af en indendørsenhed og er den mest krævende installation, da der skal bores et hul i jorden til varmeveksleren.
Jordvarmepumper kan installeres horisontalt eller vertikalt.
- Et horisontalt lukket kredsløb består af rør, der lægges horisontalt i jorden lige under frostgrænsen (dvs. i en dybde på 1-2,5 meter). Installationen kræver et stort areal, så der kan absorberes nok varme fra jorden.
- Et vertikalt system består af rør i et eller flere borehuller, som går dybt ned i jorden (omkring 15-120 meter). De kræver en større arbejdsindsats og anvendes som regel, når arealet ikke er stort nok til et horisontalt system.
Jordvarmepumper kan tilsluttes gulvvarme, varmepumpekonvektorer og lavtemperaturradiatorer.
Hybridvarmepumpe
Hybridvarmepumper anvender en kombination af fossile brændstoffer, strøm og vedvarende energi. De består som regel af en indendørs- og en udendørsenhed, hvor indendørsenheden fungerer som kedel.
Hybridvarmepumper kan automatisk skifte mellem kun at bruge varmepumpe, varme og gas i kombination eller kun gas for at holde effektiviteten høj.
De er et godt alternativ til kondenserende gaskedler, eftersom de kan bruge de eksisterende gastilslutninger. De kan tilsluttes både høj- og lavtemperaturradiatorer, gulvvarme og varmepumpekonvektorer.
Du kan kombinere din eksisterende kedel med en ny udendørsenhed og dermed anvende vedvarende energi. Med en udendørs multi-hybridvarmepumpe kan du kombinere din indendørsenhed med airconditionenheder.
Energieffektive varmepumper skræddersyet til dine behov
Når det gælder varmepumper, findes der ingen one-size-fits-all-løsning. Det perfekte system til lige præcis dig afhænger af mange faktorer, blandt andet dine behov, dit budget og din bolig.
Erfarne installatører kan hjælpe dig med at vælge den løsning, som passer bedst til din livsstil.

